Lasercutter til skole og makerspace

Hvad bruges en lasercutter til i undervisningen?

En lasercutter skærer og graverer i plademateriale ud fra en vektortegning. Det giver præcise emner, der kan gentages, og eleverne kan hurtigt afprøve en ny version af deres design. Samtidig er det en maskine med reelle risici for røg, brand og øjenskader, så valg og placering skal planlægges ordentligt.

• Teknologiforståelse: Digital design, iterative processer og produktion af prototyper.
• Håndværk og design: Kasser med fingersamlinger, skilte, smykker og stempler.
• Matematik: Geometri, målestoksforhold og konstruktion af rumlige figurer ud fra en udfoldning.
• Natur/teknologi og fysik/kemi: Modeller, forsøgsopstillinger og holdere til sensorer.
• Billedkunst: Gravering i træ, læder og akryl.

CO2-laser, diodelaser eller fiberlaser?

De tre typer bruger forskellige lyskilder og egner sig til forskellige materialer.

• CO2-laser er standardvalget til skoler og makerspaces. Den skærer træ, krydsfiner, akryl, pap, papir, filt og læder og graverer i glas og sten. Til undervisning ligger effekten typisk mellem 30 og 100 watt.
• Diodelaser er billig og kompakt, men har lav effekt og skærer langsomt i tykke materialer. Mange modeller er åbne rammer uden kabinet, og de egner sig derfor dårligt til elevbrug.
• Fiberlaser bruges primært til mærkning og gravering i metal. Den er sjældent førstevalget i en skole.

Laserklasse: vælg et lukket system

Lasere inddeles i klasser efter standarden EN 60825-1. Selve laserrøret i en lasercutter er næsten altid klasse 4, som kan give varige øjenskader. Laserklassen fastsættes af producenten efter EN 60825-1 og skal fremgå af maskinens mærkning og datablad. Et lukket kabinet med sikkerhedsafbrydere er forudsætningen for klasse 1, som gælder ved normal brug med intakt kabinet. Ved service, eller hvis afbryderne omgås, er der risiko svarende til klasse 4.

Anbefaling: Vælg en maskine, der som helhed er klassificeret som klasse 1, til lokaler hvor elever arbejder. Åbne lasere uden kabinet hører ikke hjemme i et undervisningslokale.

Røg og udsugning

Når laseren skærer, fordamper og brænder materialet. Røgen indeholder partikler og gasser, som ikke må ende i lokalets luft. Der er to løsninger.

• Udsugning til det fri via en kanal gennem væg eller vindue. Det er den mest effektive løsning, men kræver en egnet placering.
• Filterenhed med forfilter, HEPA-filter og aktivt kul, som renser luften og sender den tilbage i lokalet (recirkulation). Det er kun tilladt på bestemte betingelser: Efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning (BEK nr. 607 af 29. juni 2026, § 36) må udsuget luft fra arbejdsprocesser kun recirkuleres, når det til stadighed kan godtgøres, at luften renses effektivt, når anlægget har en kontrolanordning, der giver signal ved utilstrækkelig rensning, og når der tilføres en passende mængde frisk luft. Filtrene skal skiftes jævnligt og koster i drift.

Uanset løsning skal røgen fjernes effektivt ved kilden med procesudsug (BEK nr. 607 af 29. juni 2026, § 35, stk. 1). Lasercutteren skal med i skolens APV (arbejdspladsvurdering) for de ansatte og i undervisningsmiljøvurderingen (UMV) for eleverne, herunder udsugning, brandrisiko og hvem der må betjene maskinen.

Materialer: hvad må man skære i?

Materialevalget er den vigtigste sikkerhedsregel i det daglige. Nogle plasttyper danner giftige eller ætsende gasser, der både skader mennesker og maskinen.

Velegnede materialer:

• Krydsfiner og massivt træ
• MDF (giver mere røg på grund af limen)
• Akryl (PMMA, også kendt som plexiglas)
• Pap, karton og papir
• Filt og vegetabilsk garvet læder

Må aldrig laserskæres:

• PVC og vinyl, som afgiver klorholdige gasser og saltsyredampe
• Kunstlæder, der ofte indeholder PVC
• Polycarbonat, som brænder og misfarves
• ABS-plast
• Glasfiber og kulfiber

Hæng en materialeliste op ved maskinen, og lad kun materialer fra skolens eget lager komme i maskinen. Ukendt plast fra elevernes egne projekter er den største risiko.

Brandsikkerhed

• En lasercutter må aldrig køre uden opsyn, heller ikke i få minutter.
• Brug luftassistance, som blæser flammer væk fra skærepunktet.
• Rengør skærebakken jævnligt, så rester og støv ikke kan antændes.
• Hav en egnet ildslukker inden for rækkevidde, og aftal med skolens ledelse, hvilken type der passer til lokalet.

Placering i makerspacet eller faglokalet

• Ventilation: Placér maskinen tæt på ydervæg eller vindue, hvis du vil have udsugning til det fri.
• Strøm og køling: CO2-lasere har ofte vandkøling og en luftpumpe. Planlæg stikkontakter og plads til udstyret.
• Synlighed: Læreren skal kunne se maskinen fra resten af lokalet.
• Arbejdsplads: Afsæt plads til en computer, materialelager og et bord til efterbehandling.
• Adgangsstyring: Overvej om maskinen skal kræve nøgle eller kode, så den kun bruges med en voksen til stede.

Software og filer

Lasercutteren arbejder med vektorfiler. Eleverne kan tegne i gratis programmer som Inkscape eller i browserbaserede værktøjer, og mange skoler bruger LightBurn eller producentens eget program til at styre maskinen. Start gerne med færdige skabeloner, fx en kasse med fingersamlinger, før eleverne designer fra bunden.

Tjekliste før indkøb

• Er maskinen klasse 1 som helhed, med sikkerhedsafbrydere i låget?
• Hvor stort er arbejdsområdet, og passer det til de pladestørrelser, I vil bruge?
• Hvilken udsugning eller filterløsning følger med, og hvad koster filtrene i drift?
• Er der luftassistance og et godt overblik over skæreområdet gennem låget?
• Hvilken software bruges, og kan den køre på skolens computere?
• Findes der dansk service og reservedele, herunder nyt laserrør?
• Er APV og UMV opdateret, og ved alle lærere, hvem der må betjene maskinen?
• Er der afsat tid til at uddanne de lærere, der skal bruge den?

Et første forløb

Et godt første forløb er en navneskilt- eller nøgleringsopgave i krydsfiner. Eleverne lærer forskellen på skæring og gravering, hvordan en vektorfil bygges op, og hvorfor man tester på et stykke restmateriale først. Derefter er de klar til kasser, modeller og egne design.

Ofte stillede spørgsmål

Må elever selv betjene en lasercutter?

Skolen skal sørge for, at elevernes praktiske øvelser er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige (arbejdsmiljøloven, LBK nr. 442 af 24. april 2026, § 29 a). Arbejdstilsynets AT-vejledning om unges arbejde, elevers praktiske øvelser samt gravide og ammendes arbejde (VEJ nr. 9111 af 15. januar 2026, afsnit 2.1.2) beskriver, at skolen ved planlægningen skal tage hensyn til elevernes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger, at arbejdet skal kunne foregå under tilstrækkelig instruktion, og at den, der instruerer og fører tilsyn, skal have den fornødne viden om arbejdet og risikoen. Maskinen skal med i undervisningsmiljøvurderingen (UMV) for eleverne, jf. undervisningsmiljøloven (LBK nr. 747 af 3. august 2026, §§ 6-7); APV dækker de ansatte. I praksis lader mange skoler ældre elever betjene maskinen efter oplæring og med en voksen til stede, mens yngre elever forbereder filerne og ser maskinen arbejde.

Hvor meget koster en lasercutter til en skole?

Prisen afhænger af effekt, arbejdsområde og udsugning. Husk at regne filtre, service og eventuel installation af udsugning med, ikke kun selve maskinen.

Kan man søge fondsmidler til en lasercutter?

Ja, udstyr til makerspaces indgår ofte i ansøgninger om fondsmidler. Læs mere på siden om fondsmidler til makerspaces.

Læs videre

• Indretning af makerspaces
• Teknologiforståelse i praksis
• Faglokaler