Teknologiforståelse
Teknologiforståelse: Sådan gør I skolen klar til det nye fag
Fra skoleåret 2027/2028 får teknologiforståelse en fast plads i folkeskolen. Faget integreres i eksisterende fag fra 1. klasse og udbydes som valgfag i udskolingen. For skoler med et makerspace eller et værksted er det en oplagt anledning til at se rammerne efter.
Senest opdateret 7. oktober 2026. Teksten bygger på Undervisningsministeriets andet udkast til fagplan fra juni 2026. Fagplanen er et udkast og kan blive justeret, før den træder i kraft.
Hvad er valgfaget teknologiforståelse?
Fagplanudkastet beskriver teknologiforståelse som et praktisk fag. Eleverne arbejder med samspillet mellem mennesker og digitale teknologier og med, hvad teknologierne betyder for deres liv og verden omkring dem.
Valgfaget er organiseret i ét trinforløb, enten 7.–8. eller 8.–9. klassetrin. Fagplanen har tre indholdsområder.
Undervisningen skal ifølge udkastet være varieret og bygge på gentagne forsøg. Fejl beskrives som en naturlig del af arbejdet, og programmering med generativ kunstig intelligens nævnes som et redskab, eleverne skal undersøge.
Digital kreativitet og design
Eleverne skaber digitale artefakter gennem iterative designprocesser.
Programmering og modellering
Eleverne arbejder med programmerbar elektronik, sensorer, data, programmering og modeller.
Undersøgelse og stillingtagen
Eleverne undersøger digitale fænomener fra deres hverdag og tager stilling til dem.
Teknologiforståelse i fagene
Ud over valgfaget skal teknologiforståelse indgå i udvalgte eksisterende fag. Andet udkast til fagplanerne (juni 2026) viser det tydeligst i tre fag.
Det betyder, at behovet for værkstedsplads og elektronikudstyr starter allerede på mellemtrinnet. Et makerspace, der kun er dimensioneret til et valgfagshold i udskolingen, bliver hurtigt for lille.
Natur/teknologi
Eleverne arbejder med enkle robotters funktion, input, output, sensorer, enkle algoritmer og blokprogrammering. De bygger elektriske kredsløb og udvikler prototyper gennem designprocesser.
Matematik
På 4.–6. klassetrin undersøger eleverne, hvordan matematik indgår i og former digitale teknologier. På 7.–9. klassetrin arbejder de med vækst og simulering af eksperimenter med programmerbart digitalt værktøj og undersøger algoritmer i digitale teknologier.
Dansk
Eleverne arbejder med, hvordan digitale platforme og algoritmer præsenterer og sorterer information, og med kritisk brug af digitale teknologier, blandt andet kunstig intelligens.
Rammer
Hvad kræver faget af rammerne?
Fagplanen stiller ingen krav til lokaler. Indholdet peger alligevel på nogle typiske behov, når eleverne skal bygge, programmere og afprøve.
Undersøgelse og stillingtagen kræver mindre udstyr og mere plads til samtale. En zone med fleksible møbler og en skærm til fælles gennemgang dækker det meste.
- Værkstedsdel: solide arbejdsborde med slidstærk bordplade, god belysning, mange stikkontakter og plads til projekter, der står fra gang til gang.
- Elektronikzone: mikrocontrollere, sensorer, komponenter og måleudstyr i overskuelig opbevaring. Lodning kræver punktudsugning og klare sikkerhedsregler.
- Digital fabrikation: 3D-printer og evt. laserskærer eller vinylskærer. Laserskærere skal have korrekt udsugning og placeres efter leverandørens anvisninger.
- Computere eller tablets: til programmering, modellering og dataarbejde, gerne med mulighed for at arbejde stående ved projektet.
- Visningsplads: væg eller hylder, hvor prototyper og dokumentation kan vises frem og diskuteres.
Idéer til forløb
Skolegårdens reagerende skilt
Digital kreativitet og design. Eleverne designer et skilt eller en installation, der skifter tilstand, når nogen nærmer sig, eller når lydniveauet stiger. Fagplanen nævner netop benspændet, at artefakter skal kunne skifte tilstand ud fra input fra omgivelserne.
Hvor god er luften i klassen?
Programmering og modellering. Eleverne bygger en dataopsamler med en sensor og programmerer den til at logge målinger. Bagefter diskuterer de, hvad deres model af “god luft” lader ude, og hvilke valg de selv har truffet undervejs.
Afmaskér et feed
Undersøgelse og stillingtagen. Eleverne kortlægger, hvad de får vist i en app, og laver en analog algoritme på papir, der efterligner den. De afprøver alternativer og tager stilling til, hvem algoritmen tjener.
Fondsmidler til udstyr og indretning
Mange skoler finansierer makerspaces og teknologiudstyr helt eller delvist med fondsmidler. Ansøgninger tager tid, så det er en god idé at begynde i god tid før skoleåret 2027/2028.
Gratis guide · PDF
Indret et makerspace, der holder
Få overblik over zoner, udstyrskategorier, sikkerhed og planlægning i én guide. Med tjeklister og arbejdsark.
Kilder
- Undervisningsministeriet: Andet udkast, Fagplan for teknologiforståelse (valgfag), juni 2026
- Undervisningsministeriet: Andet udkast, Fagplan for natur/teknologi, juni 2026
- Undervisningsministeriet: Andet udkast, Fagplan for matematik, juni 2026
- Undervisningsministeriet: Andet udkast, Fagplan for dansk, juni 2026
- uvm.dk/fagfornyelsen