Biblioteket er et oplagt sted for et makerspace. Rummet er åbent for alle, og mange børn og familier kommer allerede af sig selv. Et værksted på biblioteket kan give dem mulighed for at bygge, sy og programmere uden at skulle melde sig til et hold.
Her får I inspiration til formater, indretning og samarbejder, der passer til bibliotekets hverdag.
Bibliotekets styrke er det åbne rum
I skolen er makerspacet ofte bundet til skemaet. På biblioteket kan børn, unge og voksne komme og gå. Det giver plads til nysgerrighed, hvor man prøver noget af i ti minutter og kommer tilbage næste uge.
Det åbne rum stiller også krav. Aktiviteterne skal kunne forklares hurtigt, og materialerne skal tåle, at mange forskellige hænder bruger dem. Samtidig skal personalet kunne holde overblikket, selv når der er travlt.
Vælg et format, der passer til jeres hus
Der findes flere måder at drive et biblioteksmakerspace på. Mange biblioteker kombinerer to eller tre af formaterne.
- Drop-in-værksted: et bord med en enkel opgave, som besøgende selv kan gå i gang med, fx at bygge en lille figur med lys.
- Faste klubber: en ugentlig klub for en aldersgruppe, hvor deltagerne arbejder videre med egne projekter.
- Temadage og ferieaktiviteter: længere værksteder med tilmelding, hvor I kan bruge mere avanceret udstyr.
- Udlån af kits: kasser med materialer og vejledning, som familier eller skoler kan låne med hjem.
Start med det format, I har kræfter til at holde kørende. Et lille drop-in-bord, der altid er der, skaber ofte mere vane end en stor temadag én gang om året.
Indret i zoner
Mange biblioteker har ikke plads til et lukket værkstedslokale. Det er heller ikke altid nødvendigt. I kan arbejde med zoner i det åbne rum, som hver har sin funktion.
- En rolig zone med tegning, pap og tekstil, hvor også de yngste kan være med.
- En el- og kodezone med strøm, computere eller tablets og små kredsløb.
- En udstillingszone, hvor færdige og halvfærdige projekter kan stå og inspirere andre.
Placér de støjende aktiviteter væk fra læsepladser og stillezoner. Hjul under borde og reoler gør det muligt at åbne værkstedet op til en temadag og pakke det sammen bagefter.
Materialer, der tåler mange hænder
På et bibliotek bliver materialerne brugt af mange forskellige mennesker. Vælg derfor robuste værktøjer og forbrugsstoffer, der er billige at skifte ud. Genbrugspap, tape, piberensere og stof er gode basismaterialer.
Lav færdige startsæt til drop-in-aktiviteterne. Et lille bæger med netop de dele, der skal bruges, gør det nemt at gå i gang og nemt at rydde op. Mærk kasserne med billeder, så også børn, der endnu ikke læser, kan finde rundt.
Mere avanceret udstyr som 3D-printere, symaskiner og laserskærere kræver introduktion og opsyn. Hold dem til klubber og tilmeldte værksteder, hvor en voksen med erfaring er til stede.
Personale og frivillige
Et biblioteksmakerspace står og falder med de mennesker, der driver det. Personalet skal være trygge ved de aktiviteter, de tilbyder, og have lyst til at lære sammen med de besøgende. Viden om elektronik og programmering kan komme hen ad vejen.
Frivillige kan være en stor hjælp. Det kan være pensionerede håndværkere, unge fra en ungdomsuddannelse eller forældre med en særlig interesse. Lav klare aftaler om opgaver, ansvar og hvem der har det overordnede ansvar ved hver aktivitet.
Sikkerhed og ansvar ved åbne aktiviteter
Ved åbne aktiviteter ved I ikke på forhånd, hvem der kommer. Derfor skal sikkerheden passe til den yngste mulige deltager. Skarpe og varme værktøjer bør kun bruges ved bemandede aktiviteter.
Gør det tydeligt, om børn skal være ledsaget af en voksen. Følg bibliotekets og kommunens egne retningslinjer for værktøj, førstehjælp og ansvar. Er I i tvivl om konkrete regler, så kontakt kommunens egne fagfolk.
Samarbejd med skoler og lokale aktører
Biblioteket kan være et naturligt mødested mellem skoler, foreninger og lokale virksomheder. En skoleklasse kan bruge værkstedet om formiddagen, og en klub kan bruge det om eftermiddagen. Det giver bedre udnyttelse af udstyret.
Lokale virksomheder og FabLabs kan bidrage med viden, materialer eller en værkstedsdag. Aftal på forhånd, hvad samarbejdet går ud på, så det passer til bibliotekets formål.
Gør værkstedet synligt
Mange besøgende ved ikke, at biblioteket har et værksted. Vis det frem, der hvor folk allerede kommer forbi, fx ved indgangen eller børneafdelingen. En lille udstilling af projekter vækker ofte mere nysgerrighed end en plakat.
Fortæl også, hvad man kan lave, og hvornår der er en voksen til stede. Faste åbningstider for værkstedet gør det lettere for familier at planlægge et besøg. Del gerne billeder af projekter, når I har de rette samtykker.
Kobl værkstedet til bibliotekets samling. En reol med bøger om opfindelser, håndarbejde og kode ved siden af værkstedet binder de to dele sammen.
Begynd i det små
Vælg én aktivitet, ét bord og et fast tidspunkt. Saml erfaringer i et par måneder, og spørg de besøgende, hvad de gerne vil lave. Byg derefter videre på det, der virker.