Kort fortalt
- Elever har ret til et godt undervisningsmiljø, og skolens ledelse skal lave en skriftlig undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år.
- Arbejdsmiljøloven gælder som udgangspunkt for de ansatte, men også for elever, der udfører arbejdslignende aktiviteter.
- Branchevejledningen “Når klokken ringer” kræver procesudsug ved alle pladser, hvor der loddes, og røde, mærkede nødstop i værkstedet.
- Laserskærere bør ifølge vejledningen stå i et separat, aflåseligt og ventileret rum.
- Eleverne må ikke være alene ved maskinerne, og de skal have instruktion i hver maskine.
Et makerspace samler loddekolber, 3D-printere, save og boremaskiner i ét lokale, ofte med elever fra flere årgange på samme dag. Det giver sjove projekter, men også flere risici end i et almindeligt klasselokale. Sikkerheden skal derfor tænkes ind i både indretningen og de daglige rutiner.
Her får I et overblik over de regler og vejledninger, der gælder for skolens værksteder, og hvad de betyder for et makerspace i grundskolen. Vi skelner mellem lovkrav, vejledningens anbefalinger og vores egne råd. Gymnasier, biblioteker og FabLabs kan have andre rammer, så tjek altid jeres egne retningslinjer.
To regelsæt: undervisningsmiljøloven og arbejdsmiljøloven
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø giver elever i offentlig og privat undervisning ret til et godt undervisningsmiljø. Skolens ledelse skal sørge for en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af de sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, psykiske og æstetiske forhold. Vurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der påvirker undervisningsmiljøet, og “dog mindst hvert tredje år”, som der står i lovens § 6.
Ifølge lovens § 7 skal vurderingen mindst indeholde en kortlægning, en beskrivelse og vurdering af eventuelle problemer, en handlingsplan og forslag til retningslinjer for opfølgning. Ledelsen skal inddrage elevernes undervisningsmiljørepræsentanter i arbejdet. Et nyt makerspace eller en ny maskine er en ændring, som hører med i vurderingen.
Arbejdsmiljøloven gælder for skolens ansatte og hænger sammen med skolens arbejdspladsvurdering (APV). Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø Velfærd og Offentlig administration skriver i sit faktaark om teknologiværkstedet, at “Loven gælder dog også for elever, der udfører arbejdslignende aktiviteter.” Det er netop den slags aktiviteter, eleverne laver i et makerspace.
Det siger branchevejledningen om værkstedsfag
Branchevejledningen “Når klokken ringer” består af faktaark om faglokaler i grundskolen og gymnasiet. Ifølge faktaarket om teknologiværkstedet er formuleringer med “skal” og “må ikke” som udgangspunkt lovkrav, mens “bør” er anbefalinger. Faktaarkene er fra januar 2014 og revideret i september 2018, så tjek Arbejdstilsynets regler, hvis I er i tvivl om, hvad der gælder i dag.
Der findes ikke et særskilt faktaark om makerspaces. De mest relevante er arkene om teknologiværkstedet og om håndværk og design, som dækker elektronik, lodning, maskiner, laserskærere og 3D-print. Tabellen samler de punkter, der oftest er relevante for et makerspace.
| Aktivitet eller udstyr | Hvad vejledningen siger | Krav eller anbefaling |
|---|---|---|
| Blødlodning | Procesudsug ved alle arbejdspladser, hvor der loddes. Elever må blødlodde fra 5. klasse. | Krav |
| Hårdlodning | Elever må ikke hårdlodde efter Arbejdstilsynets regler. | Krav |
| Laserskærer | Bør stå i et separat, aflåseligt og ventileret rum. | Anbefaling |
| 3D-printer | Plast kan afgive skadelige stoffer som akrylater. Ved skadelige emissioner skal faste arbejdssteder have procesventilation. | Krav ved emissioner |
| Søjleboremaskine | Skal være aflåst, når den ikke bruges. Procesudsug bør bruges ved boring i træ. | Krav og anbefaling |
| Stationære træmaskiner | Skal have procesudsug. | Krav |
Lodning og 3D-print: hold luften ren
Faktaarket om håndværk og design beskriver dampene fra lodning som sundhedsskadelige, og de skal fjernes med procesudsug. Faktaarket om teknologiværkstedet kræver desuden mekanisk rumventilation i lokalet. Et vindue på klem eller en ventilator i hjørnet løser altså ikke opgaven.
For et makerspace betyder det, at loddepladserne skal ligge, hvor der er udsugning ved hver plads. Det kan derfor være en fordel at samle lodningen ved ét fast bord med udsugning. Det gør det også lettere at holde opsyn og at rydde op.
3D-printere er nævnt i samme faktaark, fordi plasten kan afgive skadelige stoffer som akrylater. Vores råd er at placere printerne et sted, hvor eleverne ikke sidder i lang tid, og at læse producentens anvisninger om ventilation for både printer og materiale. Tag 3D-printerne med, når I taler med arbejdsmiljørepræsentanten om, hvordan I vurderer udledningen.
Laserskærer og maskiner: adgang og aflåsning
Faktaarket om håndværk og design anbefaler, at laserskærere og glasovne står i separate, aflåselige og ventilerede rum. Har I ikke et ekstra rum, må I vurdere risikoen sammen med ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanten. Følg også producentens krav til udsugning og opstilling.
Søjleboremaskinen skal være aflåst, når den ikke bruges, og stationære træbearbejdningsmaskiner skal have procesudsug. Faktaarket indeholder en tabel over, fra hvilket klassetrin eleverne må bruge de enkelte maskiner. Elever må fx bruge trædrejebænk fra 6. klasse og metaldrejebænk fra 8. klasse.
Læreren skal vurdere den enkelte elevs alder, evner og erfaring, så en elev godt kan få lov til mere eller mindre end tabellen angiver. Eleverne må ikke arbejde alene ved maskinerne, og hver elev skal have effektiv instruktion i den enkelte maskines funktion og risici. Den regel bør styre, hvordan I planlægger åbne værkstedstimer.
Nødstop, el og førstehjælp
Et eller flere steder i lokalet skal der være nødstop. Ifølge faktaarket skal nødstop være røde og mærket “NØDSTOP”. Placér dem, så både læreren og eleverne kan nå dem uden at gå forbi en kørende maskine.
Faktaarket om teknologiværkstedet anbefaler, at stikkontakter med 230 V er synlige og har glimlampe. Stikkene bør være tilsluttet en central nøglelås med nødstop og kontrollampe, så læreren kan slå strømmen til elevpladserne fra på én gang.
Der skal være en førstehjælpskasse med det nødvendige udstyr, herunder øjenskyllemiddel, som ikke er udløbet. Underviseren bør være uddannet i førstehjælp. Omfang og placering af brandslukningsudstyr fastlægges af den lokale brandmyndighed, og lokalet skal have en metalspand med tætsluttende låg.
Værnemidler, værktøj og oprydning
Personlige værnemidler som beskyttelsesbriller og handsker skal bruges, hvor det er nødvendigt. Faktaarket om håndværk og design anbefaler, at der er beskyttelsesbriller nok til alle i lokalet. Hæng dem ved indgangen eller ved hver maskine, så ingen skal lede efter dem.
Faktaarket lægger op til, at værktøj opbevares aflåst, gerne i gennemsigtige skuffer eller holdere, så man kan se, om noget mangler. Giftige kemikalier skal stå i et aflåst skab. Eleverne må under ingen omstændigheder bruge organiske opløsningsmidler, når de renser printplader.
Gulvet må ikke fejes, fordi fejning hvirvler træstøv op. Faktaarket nævner en støvsuger med HEPA-filter som alternativ, hvis der ikke er udsugning. Indret derfor med en fast plads til støvsugeren og en fast tid til oprydning i slutningen af hver lektion.
Rutiner, der gør reglerne til hverdag
Regler hjælper kun, hvis de bliver brugt i timerne. Her er fem rutiner, der gør det lettere at holde reglerne i en travl værkstedstime:
- Et værkstedskort pr. elev, hvor læreren skriver under, når eleven har fået instruktion i en maskine.
- Et laminert kort ved hver maskine med tre-fire sikkerhedspunkter og et billede af de værnemidler, der skal bruges.
- En fast start, hvor læreren tjekker udsugning, nødstop og førstehjælpskasse.
- En fast slutning, hvor maskiner aflåses, værktøj tælles og gulvet støvsuges.
- En logbog over uheld og nærved-uheld, som I tager med i APV og undervisningsmiljøvurdering.
Redaktionens vurdering
Har I kun budget til én ombygning, så prioritér procesudsug ved loddepladserne. Det er et krav i vejledningen, og det kan ikke erstattes af gode rutiner. Laserskæreren er den næste store beslutning, fordi vejledningen anbefaler et separat rum til den.
Ofte stillede spørgsmål
Fra hvilket klassetrin må elever lodde?
Ifølge faktaarket om håndværk og design må elever arbejde med blødlodning fra 5. klasse. Hårdlodning må elever ikke efter Arbejdstilsynets regler. Uanset klassetrin skal der være procesudsug ved loddepladserne.
Må laserskæreren stå i selve makerspacet?
Faktaarket anbefaler et separat, aflåseligt og ventileret rum, og en anbefaling er ikke det samme som et krav. Står laserskæreren i makerspacet, bør I vurdere risikoen i APV og undervisningsmiljøvurdering og følge producentens krav til udsugning. Inddrag arbejdsmiljørepræsentanten i beslutningen.
Hvem har ansvaret for sikkerheden i makerspacet?
Ledelsen skal sørge for undervisningsmiljøvurderingen og inddrage elevernes repræsentanter. Underviseren skal instruere eleverne i maskinerne og sørge for, at de ikke arbejder alene. Ved tvivl om fordelingen kan I spørge kommunen eller skolens arbejdsmiljøorganisation.
Hvor ofte skal vi vurdere undervisningsmiljøet?
Mindst hvert tredje år, og også når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet. Et nyt makerspace, en ny laserskærer eller en ombygning er eksempler på sådanne ændringer.
Næste skridt
Gå lokalet igennem med tabellen ovenfor, og skriv ned, hvor I mangler udsugning, nødstop eller aflåsning. Tag listen med til næste møde med ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanten, og aftal, hvordan makerspacet kommer med i den næste undervisningsmiljøvurdering. Lav derefter værkstedskort og maskinkort, så rutinerne er klar til næste hold.
Find flere råd om rum og udstyr under indretning og udstyr, og læs om, hvordan faglokaler og makerspace kan dele rum og udstyr. Hent den gratis guide Fra tomt lokale til makerspace.
Kilder
- Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, LBK nr. 316 af 5. april 2017, Retsinformation. Aflæst 19. oktober 2026.
- Teknologiværksted, faktaark fra branchevejledningen “Når klokken ringer”, BFA Velfærd og Offentlig administration, revideret september 2018. Aflæst 19. oktober 2026.
- Håndværk og design, faktaark fra branchevejledningen “Når klokken ringer”, BFA Velfærd og Offentlig administration, revideret september 2018. Aflæst 19. oktober 2026.
Foto: SpaceMakers mediebibliotek (licenseret stockfoto).