Makerspace til teknologiforståelse: zoner og udstyr til det nye valgfag

Fra skoleåret 2027/2028 kommer teknologiforståelse som valgfag i udskolingen og ind i flere fag. Her er et bud på, hvordan skolens makerspace kan deles op i zoner, der passer til fagplanudkastets tre indholdsområder.

Lærer og elever bygger elektronik og robotter

Fra skoleåret 2027/2028 bliver teknologiforståelse en fast del af folkeskolen. Faget bliver integreret i eksisterende fag og udbydes som valgfag i udskolingen. Har skolen et makerspace, er det et godt tidspunkt at se på, om rummet passer til den undervisning, der kommer.

Artiklen bygger på Undervisningsministeriets andet udkast til fagplan for teknologiforståelse som valgfag fra juni 2026. Fagplanen er et udkast og kan blive ændret, før den træder i kraft. Oplysningerne er tjekket 12. oktober 2026 i fagplanudkastet på uvm.dk.

Hvad siger fagplanudkastet om undervisningen?

Udkastet beskriver teknologiforståelse som et praktisk og kreativt fag. Eleverne arbejder med samspillet mellem mennesker og digitale teknologier og lærer gennem gentagne forsøg. Valgfaget er samlet i ét trinforløb, enten på 7.-8. eller 8.-9. klassetrin.

Fagplanen har tre indholdsområder: Digital kreativitet og design, Programmering og modellering samt Undersøgelse og stillingtagen. Et forløb kan tage udgangspunkt i ét område og samtidig trække på de to andre.

Udkastet siger intet om lokaler eller udstyr. Det nævner til gengæld programmerbar elektronik, sensorer, input og output, dataindsamling og iterative afprøvninger. Det giver et godt fingerpeg om, hvad rummet skal kunne.

Tænk i zoner frem for i maskiner

Et makerspace til teknologiforståelse fungerer bedst, når rummet er delt op efter, hvad eleverne laver. Zoner gør det lettere at skifte mellem at skitsere, bygge, kode og diskutere i samme lektion. De viser også eleverne, hvor tingene hører hjemme.

Her er fire zoner, som passer til fagplanudkastets indholdsområder. En mindre skole kan slå to zoner sammen eller lægge en zone på en mobil vogn.

  • Idé- og designzone: tavlevæg, store borde og materialer til skitser og papirprototyper.
  • Byg- og elektronikzone: borde med strøm, microcontrollere, sensorer, ledninger og værktøj til at samle prototyper.
  • Kode- og datazone: computere eller tablets, hvor eleverne programmerer, henter data og laver modeller.
  • Samtalezone: skærm, tavle og flytbare siddepladser til fremlæggelser og diskussioner.

Digital kreativitet og design: plads til skitser og prototyper

Indholdsområdet handler om designprocesser, eksperimenter og iterative afprøvninger. Eleverne skal kunne lave en hurtig prototype, teste den og lave den om. Det kræver plads til projekter, der kan stå til næste lektion.

Sørg for vægflader, hvor grupperne kan hænge skitser og noter op. Pap, karton, tape, sakse og tuscher bør stå frit fremme i mærkede kasser. Hylder eller kasser med gruppenavne gør det muligt at gemme halvfærdige prototyper.

Programmering og modellering: elektronik, sensorer og data

Her arbejder eleverne med programmerbar elektronik, sensorer, input og output. De programmerer, finder fejl og indsamler data, som de bagefter bearbejder. Udkastet nævner også modelleringsværktøjer som diagrammer og arbejde med bias i modeller.

Byg- og elektronikzonen skal have nok stikkontakter og ladepladser, gerne i kabelkanaler over bordhøjde. Saml sensorer, kabler og microcontrollere i sæt pr. gruppe, så grupperne hurtigt kan komme i gang. En fast ladestation sparer meget tid ved lektionens start.

En enkel sensoraktivitet er et godt sted at begynde, fx alarmen med lysføler og microcontroller.

Undersøgelse og stillingtagen: plads til at tale sammen

Det tredje indholdsområde handler om at kortlægge digitale fænomener i hverdagen, undersøge, hvordan teknologier er bygget op, og tage stilling. Eleverne laver fx brugsstudier og diskuterer samfundsdebatter og etiske spørgsmål. Det kræver et sted, hvor gruppen kan samles og høre hinanden.

En samtalezone kan være enkel: en skærm, en tavle og stole eller bænke, der kan flyttes. Placér den gerne væk fra de støjende arbejdsborde. Læs mere om akustik i artiklen om lyd og lys i makerspacet.

Planlæg udstyret i kategorier

Fagplanudkastet nævner ingen bestemte produkter. Planlæg derfor efter kategorier af udstyr, så I kan bygge videre på det, I allerede har. Meget af det står måske allerede i natur/teknologi, fysik eller håndværk og design.

  • Prototypematerialer: pap, karton, tape, lim, sakse og tuscher.
  • Programmerbar elektronik: microcontrollere med indbyggede sensorer, ekstra sensorer, motorer, lysdioder og ledninger.
  • Computere eller tablets med programmeringsmiljøer, som skolen har godkendt.
  • Værktøj: limpistoler, små håndværktøjer og eventuelt en laserskærer eller 3D-printer.
  • Opbevaring: kasser i ens størrelser, tydelig mærkning og en ladestation.

Se flere kategorier på siden om udstyr til makerspaces.

Sikkerhed og data

Værktøj, limpistoler og maskiner skal indgå i skolens APV for de ansatte og i undervisningsmiljøvurderingen (UMV) for eleverne. Skolen skal sørge for, at elevernes praktiske øvelser er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige (arbejdsmiljøloven, LBK nr. 442 af 24. april 2026, § 29 a), og maskiner skal være indrettet og anvendes, så de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige (samme lov, § 45). Arbejde med lim og andre kemikalier er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), BEK nr. 581 af 25. juni 2026. Har I en laserskærer, skal røgen fjernes ved kilden med procesudsug, og recirkulation gennem filter er kun tilladt på bestemte betingelser (BEK nr. 607 af 29. juni 2026, §§ 35-36). Følg også kommunens retningslinjer, når I tager nye maskiner i brug. Lav enkle regler for hver zone, og hæng dem op, hvor de gælder.

Når eleverne indsamler data eller tester med brugere, skal I også tænke databeskyttelse ind. Følg skolens og kommunens retningslinjer for personoplysninger, billeder og digitale værktøjer. Det gælder også generativ AI, som udkastet nævner som et værktøj i programmering.

Sådan kommer I i gang

  1. Læs fagplanudkastet sammen i teamet, og vælg et indholdsområde at begynde med.
  2. Gå rummet igennem, og markér, hvor de fire zoner kan ligge.
  3. Lav en oversigt over det udstyr, I allerede har, fordelt på kategorier.
  4. Afprøv et kort forløb i dette skoleår, og justér rummet ud fra erfaringerne.

Læs mere om faget på siden om teknologiforståelse, og find flere råd om rummet under indretning.

Vil I planlægge rummet trin for trin? Hent den gratis guide Fra tomt lokale til makerspace.

Mere til værkstedet

Find flere aktiviteter, eller se hvad et makerspace skal have af udstyr.